Slip spændinger og bliv rørt i hjertet
De mest sårbare grupper af mennesker, har behov for at blive mødt og spejlet i livet på en ganske blid og omsorgsfuld måde. Står du med en sådan gruppe mennesker, kan du nu forkæle dem med en musical storytelling der også giver stof til eftertanke og refleksion.
Musical storytelling er specielt egnet til virksomheder, fagforbund, patientforeninger, der vil hjælpe grupper af mennesker med
- at forebygge stress
- at vende tilbage til arbejdet efter en længerevarende sygemelding
- at tackle stress grundet en sygdomstilstand
- at tackle stress som pårørende
- at få personlig udvikling
Også hospitaler, sundhedscentre og biblioteker kan have glæde af musical storytelling.
Verdens ældste kunstform nu med et moderne tvist
Gennem tiderne har slægter fortalt deres historier gennem storytelling og folkesagn. Jeg har opfundet min egen form for storytelling. Nemlig en kombination, hvor musik og sang understøtter historien.
Tilhørerne skaber deres egne billeder, mens sangen og musikken taler til et dybere sted, nemlig hjertet og følelserne. Derfor bygger musical storytelling bro mellem krop og sind på en helt ny og anderledes måde.
Historierne skriver jeg selv, ligesom jeg komponerer de sange, der understøtter historien. Fortællingerne er forskellige og har det til fælles, at de giver plads til refleksion og ideer til fremadrettet at arbejde på egen trivsel og velvære.
Sådan foregår en Musical Storytelling
Forestil dig et lyst og behageligt lokale, hvor der er en dejlig stemning. Rundt omkring i lokalet har en gruppe voksne placeret sig. Nogle sidder på stole. Andre slænger sig i chill out stole og endelig er der dem, der har lagt sig behageligt til rette på gulvet. Nogle har åbne øjne, mens andre sidder med lukkede øjne. Ens for alle i rummet er, at de lytter aktivt og lader sig opsluge af historie og sang – ligesom børn gør det.
Gennem historie og sang oplever deltagerne ro og harmoni. Og mens de lytter, reflekterer de i stilhed og drager paralleller til deres eget liv.
Efter at historien er færdig er der mulighed for at dele sin oplevelse med de andre i gruppen. Nogle fortæller om en dyb fredfyldthed og ro. Andre fortæller om en kropslig kontakt til sig selv, som de ikke har oplevet længe, og endelig er der dem, der er blevet rørt i hjertet af tonerne og sangene.
“Det er lige som om at Annes stemme blidt smyger sig om én – både med historie og sang. Herudover er min oplevelse, at musical storytelling kan anvendes til at anskue en problemstilling udefra og giver mulighed for en anderledes kreativ tilgang fra en selv. Berigende og absolut anbefalelsesværdigt.”
Ida Jørgensen, direktør, Vilvorde Kursuscenter
”Jeg var ret skeptisk til at starte med, for min hjerne er ret firkantet. Jeg må dog indrømme, at Annes flotte stemme fik rørt noget i mig, som normalt ikke kan nås – og det i sig selv var en stor øjenåbner. Jeg nød det hele og kom i kontakt med mig selv på en helt ny og dybere måde”
Winnie Linnet, mor til kræftramt barn
“Anne har en særlig evne til at “ramme sine tilhørere” gennem historie og sang. Hendes stemme går rent ind i hjertet og skaber en dyb afspænding i krop og sind.”
Jørn Nørtoft, Leder og Indehaver af Københavns Yoga